Oprindelig engelsk tekst: Muslim Woman Seeks to Revive Institution of Sex-Slavery
Forleden uge åbenbaredes, hvordan den populære muslimske prædikant Abu Ishq al-Huwaini pralede med at Islam giver muslimer lov til at købe og sælge erobrede vantro kvinder så at, “Når jeg ønsker en sexslave, går jeg på markedet og vælger den kvinde jeg begærer og køber hende.”
Denne uges depraverede anakronisme kommer fra en muslimsk kvinde – Salwa al Mutairi – en politisk aktivist og tidligere kandidat til parlamentet i Kuwait, intet mindre: Hun søger også at “genoplive sexlave institutionen.”
En meget kort rapport på engelsk dukkede op i løbet af weekenden i Kuwait Times(selvfølgelig intet i Vestens medier, MSM):
Muslimske mænd, der frygter for at blive forført eller fristet til umoralsk opførsel ved skønheden hos deres kvindelige tjenere, eller blot at de som tjenere kan “kaste forbandelser” mod dem, for dem ville det være bedre at købe kvinder fra et “slave tjenestepige” bureau til seksuelle formål. Hun (Mutairi) foreslog, at særlige kontorer skulle oprettes for at levere konkubiner på samme måde som det sker med kontorer der formidler tjenestefolk. “Vi ønsker vor ungdom skal være beskyttet mod utroskab,” sagde al-Mutairi der dermed foreslår, at disse piger kan være krigsfanger fra krigsramte nationer som Tetjenien og derpå kan blive solgt til fromme købmænd.
Det arabiske nyhedssite Al Arabiya har detaljer, herunder en video med Mutairi der taler om dette emne. Jeg opsummerer og oversætter forskellige uddrag herunder: (bemærk det er ikke noget jeg finder på):
Den kuwaitiske kvindeaktivist begynder med at insistere på at “det er selvfølgeligt sandt” at “Islams profet lovliggjorde sexslaveri.” Hun fortæller hvordan hun var i Mekka, Islams helligste by, og der spurgte forskellige sheiker og muftis (lærde autoritative muslimer) om lovligheden ved sexslaver ifølge Sharia: De bekræftede alle at det var helt lovligt; Kuwaitisk ulema påpegede yderligere at særligt “virile” mænd – synonymet i Vesten omfatter “sexgale,” “liderlige,” “perverse” – for dem ville det være godt om de købte sexslaver for at mætte deres appetit uden at synde.
Her er et særligt interessant uddrag af hendes tale om reglerne for sexslaver:
En muslimsk stat skal (først) angribe en kristen stat – undskyld jeg mener en ikke-muslimsk stat – de (kvinderne, de fremtidige sexsalver) skal bortføres i slaget. Er dette forbudt? Nej slet ikke; ifølge Islam, er sexslaver slet ikke forbudt. Snarere tværtimod, er reglerne for sexslaver anderledes end for fire kvinder (det vil sige muslimske kvinder): Sidstnævntes kroppe skal være tildækket helt, undtagen hendes ansigt og hænder, hvorimod sexsalven skal være nøgen fra navlen og op – hun er anderledes end den frie kvinde; den frie kvinde skal være rigtigt gift med sin mand, men sexsalven – hende køber han blot og det er det.
Hun gik derpå videre med at komme med konkrete forslag:
“For eksempel i Tetjenien krigen der var der helt sikkert russiske kvindelige fanger. Så tag dog og sælg dem her i Kuwait; det er bedre end at vore mænd er optaget af forbudte seksuelle forhold. Jeg finder ikke noget problem med dette, slet ikke noget problem”.
Mutairi forslår at de salveholdte piger skal være mindst 15 år.
Hun retfærdiggjorde yderligere institutionen med sexslaver ved at pege på det 8. århundredes Kalif Harun Rashid, – et navn nogle måske kan huske fra 1000 og een nats eventyr; et navn nogle måske vil være overrasket over at opdage politisk aktive muslimer efterligner i deres liv:
“Og det største eksempel vi har er Harun al-Rashid; Da han døde havde han 2000 sexslaver – derfor er det i orden, intet forkert ved det.”
Mutairi’s rationale er i sidste ende knyttet sammen med en fornemmelse af effektivitet, et ønske for samfundets gode: At legalisere sexslaver hjælper de muslimske mænd til ikke at overtræde Allahs lov (som vi har set, er udenomsægteskablige forhold med andre muslimske kvinder strengt forbudt, men ikke med vantro sexslaver, da de knap betragtes som værende mennesker). Således giver institutionen sexslaveri en belejlig, Sharia overensstemmende måde at tilfredsstille de muslimske mænds liderlige begær.
Den kuwaitiske aktivist åbenlyse holdning har universelle paralleller. For eksempel søger nogle at lovliggøre marihuana, og argumenter for, at da mennesker bruger det alligevel, så lade det dog blive lovligt. I den muslimske verden søger nogle at lovliggøre sexslaver, og argumenter med at da muslimske mænd vil bruge kvinder under alle omstændigheder så lad det dog være i overensstemmelse med Sharia Lov.
Sådan er de åbenbare forskelle mellem Vestens måde at tænke på (baseret på fornuft og universelle rettigheder) og Sharia tankegangen (baseret på livet fra det 7. århundredesarabiske karavane plyndringstogter og slavehandlende.
Mutairi konkluderede ved fromt at bønfalde Allah: “Oh, jeg ønsker så inderligt dette for Kuwait, Allah – lad det ske, Herre, Åh Herre du er gavmild…”
Mens hun venter kan Mutairi trøste sig med den kendsgerning, at om sexslaver ikke institutionaliseres i Kuwait, så trives den over hele den muslimske verden, hvor ikke-muslimske piger – flest kristne – rutinemæssigt bortføres, slaveholdes og tvinges til at leve et liv i ubeskrivelig nedværdigelse.
Trods alt, blot fordi en praksis ikke formelt er institutionaliseret så betyder det ikke at de som bedømmer det som værende deres guddommelige ret ikke praktiserer det.
Leave a Reply