Oprindelig engelsk tekst: Pakistan’s Christian ‘Sex-Slaves’: A Case Study
Tidligere har vi set den egyptiske prædikant Huwaini (se denne artikel på synopsis)og den kuwaitiske politiske aktivist Mutairi (se denne artikel på synopsis) gå ind for en genindførelse af sexslaveriet. Før vi afviser deres holdning som vederstyggelig, det vil sige, “radikal,” da lad os for fuldstændighedens skyld se, hvilke tanker den respekterede islamiske lærde Majid Khadduri‘s har gjort sig om emnet:
Udtrykket inddrage (ghanima) anvendes specifikt om ejendom der tilegnes ved magt fra ikke-muslimer. Det omfatter, imidlertid ikke blot ejendele (flytbare som ikke flytbare) men også personer, om det så er krigsfanger (asra) eller sabi (kvinder og børn)…Hvis slaven var en kvinde har herren lov til at have seksuelt samvær med hende, som sin konkubine.
Alligevel kan det se ud til at nogle søger af afvise holdningen til sexslaveri i islam, som blot en teori, ikke noget der faktisk praktiseres, og argumenter med at selvom Sharia tillader sexsuel slaveholdelse af vantro kvinder, da tillader hverken Egypten eller Kuwait det formelt.
Lad os derfor foretage en vigtig adskillelse: Mens få muslimske regeringer formelt ville institutionalisere det at holde sexslaver – dermed i alvorlig grad underminere deres vedvarende og meget succesrige bestræbelser på at dupere Vesten – da er det netop en hverdags foreteelse og kendsgerning for den slags overherredømmekultur som Sharia opfostrer til, at tage noget fra den vantro – herunder dennes kvinder og børn.
Således har den i stadig højere grad islamistiske regering i Huwainis Egypten ikke en institution der køber og sælger vantro kvinder; dog er Egyptens kristne piger hele tiden udsat for bortførelser, og som en frisk rapport udtrykker det, “holdes de som faktiske slaver.”
På samme måde i Gulf landene: Mens sexslaveriet ikke formlet anerkendes da er den beskidte lille hemmelighed dér, at de ludfattige og desperate kvinder fra steder som Filippinerne ofte ansat som “tjenere,” og dermed tjener de i funktionen som sexslaver.
For bedre at demonstrere at dette Sharia-påførte verdenssyn gennemtrænger den muslimske verden – at vantro kvinder anses som mulige sexgenstande for muslimske mænd – da lad os kort fokusere på en muslimsk nation: Det fjerne Pakistan, hvor kristne udgør en lille minoritet, mindre end 2% og hvor mindst 700 kristne piger bortføres om året.
Overvej følgende beretninger der aldrig er kommet frem til MSM – en samling begrænset blot til seneste måneds dyk ned i sækken med overgreb begået mod Pakistans kristne (da det eller ville blive for omfattende at opremse):
- En 9-årig-kristen pige blev bortført, massevoldtaget og myrdet ved adskillige slag mod hovedet og derpå smidt i en kanal.
- En 24-årig kristen kvinde der blev kidnappet, tvunget til at konvertere til Islam og gifte sig med en muslim, fortælles der nu om er ved at blive “solgt til udlandet.”
- På samme tid som muslimer vanhelligede en kristen begravelsesplads, blev en kristen mor bedøvet, bortført og massevoldtaget hele natten.
- Efter et brutalt angreb mod en præst og dennes familie, blev endnu en ung kristen kvinde bortført og voldtaget adskillige gang i løbet af mange dage, af en mand der påstod han var politibetjent.
- Endnu en kristen pige blev voldtaget af en pakistansk major fra hæren under våbentvang, og derpå forladt.
- En betydningsfuld muslimsk forretningsmad fik to kristne søstre kidnappet, tvang dem til at konvertere til Islam og gifte sig med ham.
Man kunne argumentere for at bortførelse og voldtægt er et fænomen der vedrører ethvert samfund; dog er kendsgerningen at de fleste kvinder der voldtages i Pakistan kommer fra de blot 2% kristne, det taler for sig selv.
Ydermere, hvis du undersøger linksene til disse historier, da vil du finde at i hvert eneste tilfælde gjorde det pakistanske politi enten intet for at pågribe misdæderne, eller langt oftere, så hjalp de dem faktisk mens de vendte sig mod ofrene.
Trods alt, selvom Pakistan ikke er en fuldblods Sharia Stat – for vel at redde ansigt overfor de vantro internationalt – har Sharia ikke desto mindre gjort det muligt selv for politiet at betragte de vantro kristne kvinder som intet andet end glædesobjekter der kan benyttes, og altid stille sig på deres medmuslimers side, i overensstemmelse med doktrinen wala wa bara, der beordrer muslimer til altid at være loyal overfor medmuslimer mod ikke-muslimer.
Sådanne overgreb er heller ikke blot begrænset til Pakistan; selv i Europa voldtog en pakistansk mand fornylig en norsk kvinde ved at informere hende om, at “havde ret til at gøre lige præcis hvad han ønskede med en kvinde.”
Ved at fokusere på Pakistan får vi den ekstra bonus, at der kan demonstreres endnu en ting: At Pakistan er et ikke-arabisk land, dermed kan man afvise den holdning at betragte kvinder som sexobjekter er et “arabisk” fænomen; at pakistanerne ikke kan arabisk fjerner den holdning at de er blevet “radikaliseret” af typer som Huwaini eller Mutairi.
Hvad så deler Pakistan med disse andre arabiske nationer der har for vane af bortføre og voldtage kristne kvinder og endog går ind for institutionen – sexslaver? Islam!
Leave a Reply