Hvis regimet i Nordkorea faldt, ville kristenforfølgelserne sandsynligvis stoppe. Men når regimerne falder i den muslimske verden, tager kristenforfølgelserne derimod til. Raymond Ibrahim minder om et par ubehagelige kendsgerninger i anledning af den seneste årsrapport om kristenforfølgelser fra organisationen Open Doors.
Organisationen Open Doors offentliggjorde for nylig sin årsrapport (2014 World Watch List) der rangordner de 50 mest kristenforfølgende lande i verden.
Det mest iøjnefaldende ved rapporten er det faktum, at den overvældende majoritet af kristenforfølgelser kloden rundt udøves af muslimer fra forskellige lande:
Muslimer fra USA’s allierede (Saudi-Arabien) og dets fjender (Iran), muslimer fra velstående lande (Qatar) og fra fattige lande (Somalia og Yemen), muslimer fra ”islamiske republikker” (Afghanistan) og fra ”moderate” nationer (Malaysia og Indonesien); muslimer fra nationer, der har fået støtte af USA og muslimer, der er fulde af anklager mod USA.
Der er én fællesnævner, et mønster, der er endnu mere omfattende end Open Doors antyder. Ifølge organisationens kommunikationsdirektør, Emily Fuentes, er 37 af de 50 mest forfølgende lande muslimske, dvs. 74%.
Men selv om dette tal antyder, at de 13 andre lande på top 50-listen ikke er muslimske – f.eks. Kenya og Etiopien – er de, der udøver forfølgelsen, til gengæld muslimer.
Med andre ord: I 41 ud af 50 lande er de, der forfølger kristne, muslimer. Det vil sige, at hele 82% af alle kristenforfølgelser i verden udøves af tilhængere af islam – nogle gange i lande med kristent flertal.
Hvad angår top 10-listen over de værste lande, hvor kristne ifølge 2014 World Watch List lider ”ekstrem forfølgelse” er ni ud af ti – dvs. 90% – muslimske.
Open Doors‘ kort over kristenforfølgelser (billedet) kan faktisk let forveksles med et kort over den muslimske verden, hvis man ser bort fra Kina (der ligger på 37. pladsen) og nogle få lande, der er domineret af kriminelle eller ateistiske diktaturer (Columbia, Nordkorea osv.).
Når diktatorerne falder
Men hvorfor egentligt gøre så stort et nummer ud af muslimernes religiøse identitet, når det er Nordkorea, der indtager førstepladsen på den aktuelle rangliste over kristenforfølgelser?
Her kommer vi til en utrolig vigtig, men uklar skelnen. Selv om kristne er genstand for voldsom forfølgelse i Nordkorea, er forfølgelsen udtryk for en midlertidig afvigelse fra normen.
Noget så simpelt som et regimeskift i Nordkorea ville sandsynligvis sætte en stopper for forfølgelserne fra den ene dag til den anden – sådan som det var tilfældet med det kommunistiske Sovjetunionen, hvor forfølgelser af religiøse ret hurtigt stoppede.
I den islamiske verden ville noget tilsvarende ikke lette de kristnes lidelser det mindste. Nærmest tværtimod. Når diktatorer falder – Saddam i Irak, Mubarak i Egypten, Qaddafi i Libyen – og netop nu mens Assad forsøges væltet i Syrien – tager kristenforfølgelserne til.
Forklaringen på dette forhold er, at ikke-muslimske kristenforfølgelser (oftest kommunistiske) for det meste har deres rod i et bestemt regime eller i en bestemt ideologi.
Muslimsk forfølgelse af kristne er derimod urgammel og eksistentiel og transcenderer et bestemt regime eller hersker. Den er en del af islams pakke. Det er grunden til, at den er så vedholdende, og at den findes overalt.
Betydningen af alt dette overses ofte. Som f.eks. da lederen af den amerikanske afdeling af Open Doors, Dr. David Curr, udtalte, ”at forholdene er vidt forskellige. F.eks. er det sted i verden, hvor det er farligst at kalde sig kristen, Nordkorea, hvor man har et halv-stalinistisk styre – og sådan har det været de seneste 12 år”, understregede han.
”Mens den skyldige i Nordkorea er landets regering, er det i f.eks. Irak omstrejfende ekstremistiske grupper, der angriber kristne, mens regeringsansatte magtesløst ser til”, forklarede han.
Sandt nok. Men den ateistiske stalinisme/kommunisme er et relativt nyt fænomen – godt 100 år gammelt – og de seneste år er dens magt – i sine forskellige udformninger – blevet kraftigt svækket, så kun en håndfuld stater i dag kalder sig kommunistiske.
Til gengæld har ”omstrejfende ekstremistiske grupper” (også kendt som ”islamister”, ”terrorister”, ”muhajediner”, pøbel”, ”radikaliserede grupper” osv. ) angrebet kristne siden islams stiftelse. Det er veldokumenteret.
For at forstå forskellen, så tænk på Rusland: Landet, der engang var en ortodoks-kristen nation, stod i spidsen for den kommunistiske bevægelse og forfulgte sine egne kristne. Ikke desto mindre er landet i dag, hundrede år senere, blevet ortodokst igen og hører i dag til blandt de vestlige lande, der gør mest for at støtte forfulgte kristne.
Nordkorea – hvis leder, Kim Jong-Un tilbedes som en gud – ser ud til at gennemgå det, som Rusland gennemgik under Sovjetunionen.
Men når det mægtige Sovjetunionen ikke kunne holde stand, er det sandsynligvis blot et spørgsmål om tid, før det lille Nordkoreas mure også falder sammen, med den deraf følgende religiøse frihed, som tidligere kommunistiske nationer har oplevet.
De kristne blandt muslimer har tiden imod sig
De kristne, der lever blandt muslimer har imidlertid ikke tiden på deres ide. Tværtimod. Siden det 7. århundrede, hvor islam så dagens lys, har muslimer invaderet og erobret kristne lande med det resultat, at mere end halvdelen af det territorium, der i 700-tallet var kristent, i dag befinder sig i hjertet af den ”muslimske verden”.
Muslimske kristenforfølgelser finder sted i 41 lande i dag og tog sin begyndelsen for 1400 år siden. Som jeg dokumenterer i min bog Crucified Again er det de samme mønstre fra dengang som man genfinder i vores dages forfølgelser.
En sidste overvejelse: Nordkorea, der indtager førstepladsen på top 10-listen over de værste lande, regeres af en mand, der synes at være en uligevægtig, storhedsvanvittig person. Omvendt regeres de andre ni på listen ikke af kultfigurer, men er enten demokratier (Irak) eller republikker (Maldiverne, Pakistan, Somalia, Syrien og Yemen), islamiske republikker (Afghanistan, Iran) eller monarkier (Saudi-Arabien).
Fælles for dem er, at de alle er islamiske lande.
Så længe efter at Nordkoreas psykopatiske leder er væk, vil islam stadig være her og vil – med mindre der helt mirakuløst gennemføres en ”reformation” – stadig behandle de kristne og de andre ”vantro”, som islam har gjort det i århundreder.
Se kendsgerningen i øjnene!
Hvis man ønsker at lindre lidelserne for majoriteten af forfulgte kristne verden over, skal man begynde med at se denne nedslående og ubekvemme kendsgerning i øjnene.
Men desværre: Selv om mange er villige til at understrege, at kristne forfølges overalt i den muslimske verden, så er der stadig et tabu tilbage, som man ikke berører: Den egentlige grund til at 82% af forfølgelserne udøves af muslimer trods deres forskellige baggrund. For at tage hul på dette tabu er man nemlig nødt til først at tage et opgør med nogle fasttømrede ideer, som længe har præget det moderne Vesten.
Oversat og redigeret af Katrine Winkel Holm
Leave a Reply